Duens morgenmad

Jeg har vist et billede af en bærspisende due før. Men den sidste gang der var en due som skulle have morgenmad havde jeg mit kamera parat og I kan se en akrobatisk due.

Mandagstema: Flydende

På bølgen den blå  holder fuglene sig flydende. Jeg er oplevede en hyggelig stemning i blandt edderfuglene. Der var både voksne og unger. Man kunne se de voksne holde sig i udkanten af flokken af ungfugle. Stedet jeg tog dette fotografi var ved Veststranden på Anholt.

Mandagstema: Ferietid

Ferietid er den tid, hvor man laver andet end at gå på arbejde. Ens fritidsliv og familie får en større plads end de daglige gøremål. Efter vores fælles tur til Anholt havde jeg tre uger, hvor jeg fik lavet nogle forskellige praktiske arbejde i vores hjem.
Men inden vi kom hjem, havde vi en 9 timers rejse. Den indeholdt en 2½ times pause. Vi gik op i Grenå By. Her fandt vi en frokostrestaurant, hvor maden så lækker ud.  Vi fik en skål fuld salat med kylling med speciel brød til; det smagte godt. På vej op i byen kom vi forbi en som havde mange sjove ting i sin have og omkring huset. Huset havde vi ikke set, hvis vi ikke havde en lang pause inden i skulle med bussen mod København.

Ferietid for mig er også syltetid af havens bær og duernes akrobatisk higen efter det mest lækre bær. I år har der været rigtig mange bær. Mit kamera har været rigtig meget i brug.

Tilbage til Anholt Havn

 Rundt om på øen var der flere fortøjningspæle, som var opstillet til pynt. Jeg undrede mig over hvad de blev brugt til og svaret fandt jeg i vandet ved Marinaen.

 Der var en del sejlere inde i havnen og der var mange på havnen, som der lyd både tysk og svensk og dansk.

Mågerne havde kronede dage med nem mad i form af affald fra de mange der færdes rundt på området.

Med den rygvendte måge er det tid til at tage afsked med en uges oplevelser ude fra øen midt i Kattegat. Dagen efter stod vi op før en hvis herre fik sko på og begav os hjem over.

Solnedgang ved Veststranden

 Efter at have spist aftensmad tog vi igen på tur. Denne gang på cykel. Vi tog tilbage mod Havnen og ca. halvvejs kom vi til en vej ned Veststranden. Jeg tror at klitten hed Vestklitten. Vi stilte cyklerne.

Udover havet stod solen lysstærk. Det var smukt og romantisk. Solen varmede godt.

Marhalmen trives og jeg synes, at det var sjovt med alle de forskellige figurer der bliver dannet.

Da vi ville hjem igen var der et problem som var lidt prekærte. Vi låste cyklerne sammen men da Frank ville låse dem op ville låsen ikke som han ville. Der gik godt en halv time inden at Frank vandt over låsen og vi kunne køre hjem.

Det historiske Anholt

Der er mange spændende seværdigheder på Anholt. Her har jeg foregivet et mindesmærke fra den gang vi havde konflikter med englænderne. Anholt blev besat af englænderne vist nok i 1811. Senere trak de sig tilbage og lod Anholt være dansk alligevel. I forbindelse forsvaret af øen var der ca. 600 hundereder dansker som mistede livet.

På Anholt er der masser af andre mindesmærker som knytter sig til andre begivenheder. Dette her var rejst lige ud for den indkørsel vi brugte for at komme ned til vores sommerhus.

Mandagstema: Fremkomstmiddel

På vores ferie på Anholt brugte vi fire forskellige transportmidler, fremkomstmidler. Her ligger den ene af dem til kajs. Det er Anholtfærgen, som transporterer mennesker og gods hverdag året rundt. Der er kun fly og vandtaxa som alternativ.

Rundt på øen kom vi af sted ved at gå eller cykle. På vejen hjem fremkom vi med to færger og en bus. Fra bussens vindue kunne jeg se skiltet der viste, at her kunne vi komme med tilbage til København. Skiltet stod på Grenå Havn.

Sønderbjerg

Vi ville sende post hjem til Øst Danmark. På Anholt er der kun en postkasse. Den befinder sig i byen lige i nærheden af lægen.

 Frank har taget nettet med og vi er på vej ud på vores gåtur til Sønderbjerg. Der er ikke så langt som til Havnen og Nordbjerg. Bjergene er høje morænebakker i den vestelige del af Anholt. Fra toppen af bakken kan man se helt ud til Fyret. Bagefter tog vi

En tur på havnen hos suvenier butik og Havheksen

Øverste billede:
Vi kørte ned til havnen og her lå et udsalg med mange spændende ting. Lidt tættere fandt vi ud af at der var mulighed for at købe smykker. Ved siden af denne butik lå der et spisested Havheksen. Vi fik en kop kaffe med vafler til. Vaflerne smagte rigtig godt.

Flakket, besøg ved ternerne

Vi kørte ud til den nordlige del af Anholt i nærheden af campingpladsen. Her ligger endnu et reservat, som er total fredet. Her yngler ternerne og det er et af de få steder de yngler. Først kørte vi af Nordstrandvejen og drejede ud mod stranden. Her kørte vi midt igennem et moselignende område og et sted var der et skilt med en terne i flugt. Ellers var det svært at se noget videre. Da vi nåede ud til stranden vendte vi om igen.

Vi kørte videre mod havnen og fandt campingpladsen her stillede vi vores cykler og begav os ud på stranden herfra.

Her ser det ud til at vandet går op til kanten ved højvande.

Det gør sig gældenede her.

Mange steder lå der lilla klatter fra fuglene. De har sikkert spist revlingebær. Bærene var ved at modne, da vi var der.

Mandagstema: Seværdighed.

Dette indlæg er en sammensmeltning af mit ønske om at skrive og vise nogle mine billeder fra min ferie med Frank og dagens Mandagstema "Seværdigheder. Jeg vil vise en seværdighed, som fylder meget, når jeg fortæller om min ferie. For den strækker sig på hele den østlige del af Anholt. Der er to måder at forcere Ørken, som området hedder, enten til fods eller med traktor. Vi havde ikke nogen traktor, så vi gik og gik de 10 km ud til Totten som er to sandrevler på denne anden side af Anholt fyr. Her er vi ved begyndelsen af turen med skiltet om, hvad der ikke må komme med ud på redningsvejen til Anholt Fyr.

Her er et lille stykke længere inde på redningvejen. Bemærk at her er der enebærbuske én mase. Jordbunden er sand, sand og atter sand. Udover enebær var der rævlinge også. Bærene var moden og fuglene elskede at spise dem. Nogle steder var der lilla fugleklatter.
Bevoksningen har ikke ret meget at gribe fast i. Derfor skal passe på ikke at beskadige den.

Før 1500 tallet var skov her. men man fandt ud af man kunne lave tjære og derfor blev skovenbrugt til en til det. Der opstod et problem med sandflugt. Derfor er der i dag marehalm, der hvor der ikke kan vokse andet. Den indført for at løse sandflugtsproblemet.

For at man kan finde vejen ud til fyret er der sat pæle op med numre fra et til 112. Her er vi næsten ude ved Anholt Fyr.

Frank er på vej op ad bakken efter ca. tre timers gåtur og en frokost (lunch) pause. Fyret er
et par hundereder år. Det blev bygget om til sin nuværende skikkelse i 1881. Det bliver ikke brugt i dag.

Bagved fyret ligger  to revler, som hedder Totten. Her har sælerne ro fred, for området er total fredet for os mennesker.Sælerne nyder livet derude. Det var mange billeder om en seværdighed der strækker sig 10 km. Vores tur tilbage til vores sommerhus vareder tre timer og vi var hjemme ca. kl. 19. Vi startede klokken 10 om formiddagen.

Det kan også regne på Anholt.

Vi var på Anholt i en uge og vejret var delt i to typer oveskyet med solskin af og til og regn. Søndag havde vi en del regn fra middag og den fortsatte også om mandagen lige ti om aftenen, hvor det klarede op igen. Her noget af terassen uden for huset.

Vi lærter at bruge en brændeovn og vi fodrede den hele tiden imens det var regnvejr.Brændet købte vi i brugsen og der gik ca en sæk pr. dag. Det holde brændeovnen kørende så vi fik en konstant varme fandt vi ud af teknikken med at smide på imedens der stadig er gløder. Det er nyt for os begge at gøre. Det var sjovt at prøve det på den måde.

En lidt anderledes skt. Hans

Vi gik ned til havnen for at se øens eneste skt. Hansbål. Bålet var placeret nede på stranden på nordsiden af øen. Her var mange mødt  op.
En forskel fra de bål jeg plejer at opleve, var at der ikke var nogen heks i toppen af bålet. Forklaringen kom gående ind fra højre. Måske var det byens Havheks, som kom for at holde båltalen. Der var bid talen om den måde mænd og kvinder opfører sig overfor hinanden og hvordan vi på en positiv måde kan leve sammen.
Bagefter var der et kor som sang for til fællessang, og vi andre fik sangbøger at synge fra. Det var rigtig hyggeligt. Bagefter gik vi de tre kilometer hjem til vores lejede sommerhus og nyd den lyse sommeraften.

Anholt har et særligt dyreliv

Her viser jeg tre fotos fra den første aften, skt. Hans, på Anholt. Der er masser af måger; sølv, storm og svartbag. Det er svært at fange deres opmærksomhed. Men det lykkes på et tidspunkt med mågen bag cyklen. Inden bålet gik vi en tur langs stranden og her har jeg fanget et par strandskader, som sikkert har reder et eller andet på Ørkenen. For at kunne bo på Anholt som fugl er man nødt til at kunne passere Kattegat og det er der nogle fugle som ikke gør. Jeg tænker på huskaden. Den kommer aldrig herud.

Af andre dyr som ikke eksisterer på Anholt kan jeg nævne rotter, ræve, hugorme og snoge. Vi havde besøg af et rådyr. Senere på ugen så vi flere harer ude øst på. 

Anholtferie 2

På Anholt er der en speciel natur. I bunden af øen er der moræne på den vestlige del af øen. Jorden er mere næringsrig end den østlige del , som består af sand. Der er mange enebærbuske og man kan tydelig se vindretningen mange steder.
Det nederste billede viser et kik på havnen, som er livsnerven til fastlandet. Der afgår dagligt en færgef tur retur med fastlandet til Grenå. Anholt er en del af Norddjurs Kommune. Der er fiskeri fra havnen også. En sidste indtægtskilde er lystbådhavnen. Her ligger mange forskellige nationaliteter til.

Anholt here we come

Her er de første billeder fra  Anholtturen. Sodavanden stod på det lille bord på den lille klap foran mit sæde. Redningsflåden sad på siden af katmaranfærgen imellem Odden og Ebeltoft. På den jyske jord fortsatte turen videre til Grenå.
I Grenå skulle vi ud at sejle igen. Denne gang i 2.45 timer. Det var en lang tur med færgen mod Anholt, hvor vi nåede øen hen på eftermiddagen.
Den sidste strækning frem til sommerhuset foregik på gåben også kaldet apostlenes heste. Det tog en god time med oppakning. Endelig nåede vi det blå sommerhus.